Kamufleret svinekam som vildsvinekam.

Så er tiden kommet til at forberede kødet til lørdagens kroketaften og valget faldt på en af mine all time ynglings grill options – svinekam i langtids marinade. Denne opskrift er noget min far har lært mig og skaber løftet øjenbryn og tilfredse smagsløg alle steder hvor jeg har sat den på bordet. Fremgangsmåden er super simpel:
Skær sværen af kødet.
Rids fedtet i diamanttern. 
IMG_20140806_181131
Derefter skal der laves en marinade. Marinaden er simpel og mængden er lidt op til den enkelte. Jeg brugte:

1 god porter
4-5 laurbærblade
2 flasker billig rødvin
2 skefulde all-around grillkrydderi
10 knust enebær
2 skefulde muscovadosukker
En håndfuld knuste peberkorn

IMG_20140806_183555

Lad det ligge i køleren i en 5 dages tid og vend den af og til. Efter 5 dages tid er kødet færdigt og vil smage himmelsk – vidunderligt på grillen og en fantastisk nem metode til at lave en ellers kedelig flæskesteg om til sommerstegen!

Okstestegen til morgendagens ølsmagning.

Så blev tyndstegen klargjort til morgendagens ølsmagning. Til en ølsmagning virker det kun naturligt at marinere kødet i øl. Til det gode oksekød valgte jeg en brown ale fra Svaneke bryghus, som har en mørk med stadig “blød” smag, for ikke at dominere men kærtegne den dejlige smag af oksekødet.
Kødet skal ligge i små 24 timer før det bliver lavet på enten grillen eller i ovnen.

Der er også et billede

Tyndsteg marineret i brown ale, honing, laurbærblade, hvidløg og peber.
Tyndsteg marineret i brown ale, honing, laurbærblade, hvidløg og peber.